Antal besøg vokset 267 procent
Ifølge vores web-statistik, steg antallet af besøg på
www.branchelink.dk 267 procent i perioden fra september til
december 2002. Stigningen smitter af på besøgstallet hos
vores annoncører, idet der har været en stigning på 235
procent i brugere som har linket til deres hjemmesider.
En analyse af Branchelinks web-statistik viser, at den voldsomme stigning primært stammer fra brugere som benytter søgemaskinen Google, og som bliver videresendt direkte til en af Branchelinks undersider.
Branchelink har altid fået mange besøg fra Google, som ubetinget er internettets mest populære søgemaskine. Mange af Branchelinks brugere kommer fra søgemaskiner, og ca. 75 procent af dem benytter Google. Google søger på sidernes indhold og overskrifter, men ignorerer skjulte søgeord, de såkaldte metatags.
Hvis en Google bruger for eksempel vil søge efter public relations bureauer, men blot skriver PR-bureauer eller PR, så vil vi gerne lede brugerne til Branchelinks samlede fortegnelse over bureauerne. Hvis vi skriver alle synonymerne på siden så Google kan finde dem, kommer det til at se dumt ud. Vores brugere skal derfor kun se overskriften PR-bureauer, mens Google skal se alle synonymerne.
I august satte vi en ændring i drift som sørgede for dette. Ændringen har bevirket at mange Google brugere er blevet videresendt til Branchelink og på den måde har lært os og vore annoncører at kende. Vores annoncører kan selv definere skjulte søgeord og på den måde lede Googles brugere til deres annonce på Branchelink. Ændringen har også betydning for de annoncører som ikke har egen hjemmeside, men som i stedet har en Infoside på Branchelink. Vi kan nemlig konstatere at Infosiderne vises 271procent så ofte som tidligere.
Et link på Branchelink koster 600 kr. En fremhævning, inclusive specialer og selvvalgte søgeord, koster 1.200 kr, medens en Infoside koster yderligere 1.200 kr. Alle priser er for 12 måneder. Kontakt os hvis I er interesserede i at få flere besøg på jeres hjemmeside, eller få jeres egen side på Branchelink. Johannes Madsen 01/02/2003
|
 |